# 01 Fanget af en psykopat – Indledning

# 01 Fanget af en psykopat – Indledning

Fanget af en psykopat “FANGET AF EN PSYKOPAT” ER EN BERETNING FRA MIT LIV SOM KÆRESTE OG KONE TIL EN MAND DER BID FOR BID PILLEDE MIG HELT OG ALDELES FRA HINANDEN. DET ER ET MEGET UFORSTÅELIGT OG ET EKSTREMT KOMPLEKST LIV JEG HAR LEVET OG SOM PERSONER UDEFRA VIL HAVE SVÆRT VED AT KUNNE SÆTTE SIG IND I – MEN DET ER HVAD DET ER… NEMLIG HUDLØS ÆRLIGHED OM ET LIV SAMMEN MED EN MAND JEG ELSKEDE SÅ HØJT, AT JEG GLEMTE AT KIGGE MIG SELV I ØJNENE OG SPØRGE IND TIL MIG SELV OG MIN MAVEFORNEMMELSE.

MAN SIGER AT KÆRLIGHED GØR BLIND – Det tænker jeg at er ganske rigtigt! Min beretning viser netop hvor blind kærlighed i virkeligheden kan gøre én og ikke mindst skubbe én ud på et sidespor, hvor man stille og roligt blive nedbrudt for til sidst slet ikke at kunne kende sig selv! Faktisk er dette ikke en process man selv bemærker og det er nok det mest skræmmende! Det er ens familie og venner som ser det! Til at starte med vifter man deres bekymringer og spørgsmål hen. Man tænker, at det er bare fordi at det er lang tid siden man sidst har set hinanden. I mit tilfælde endte jeg med at være mindre udadvendt. Det blev til kortere sætninger og endte med søgen af anerkendelse hos min mand. Sådan har det normalt aldrig været før! Jeg har altid været noget af en snakketræ, glad og lige til. Men på en eller anden måde ændrede det sig ligesom jeg ændrede person.

Min tanke med denne blottelse af mit liv, er der to grunde til! 1. – så har  jeg brug for at få bearbejdet det jeg har været igennem. 2. – Hvis jeg med denne beretning kan frelse en anden sjæl, inden at personen falder for dybt eller hvis denne beretning kan give styrke til et andet menneske så at han eller hun tør kæmpe sig fri, så er denne beretning det hele værd! Meningen er, at de der læser “FANGET AF EN PSYKOPAT” skal få indsigt i hvad det vil sige at bo sammen med et menneske, som er kontrollerende og ikke tager et nej for et nej. Hvordan man som offer i en sådan situation kommer til at få skyldfølelse, fordi man sagde nej, følelsen af at det er ens egen skyld når man bliver straffet, man kunne jo bare have gjort det rigtigt første gang. Jeg tænker ikke at dette er en wau fortælling, som får alle til at spærre øjnene op og at dette er en “one of the kind storry” Men det er min historie og det er egentlig det der er vigtigst for mig. Jeg ved at der er dem som lever med tæsk og blå mærker – Dem føler jeg med og ønsker af hele mit hjerte, at de hurtigst muligt kommer væk derfra. Men må indrømme, at jeg til tider ville ønske, at Mister X havde givet mig blå mærker som kunne ses – men han var så ufattelig kløgtig! Han vidste, at skulle han slå, så var det på min sjæl ikke på min krop. Så kunne nemlig stå tilbage og ligne et glansbillede, hvor alle omkring ham har svært ved at tro at at den flinke mand ville kunne behandle sin kone på en så forfærdelig måde.

Jeg håber derfor, at hvis du er en person der lever i et forhold, hvor du enten af venner eller familie begynder at få hints om forandring af din personlighed og er du endt på den vej, hvor du ikke rigtig kan forklare hvorfor det er, at du meget ofte er ked af det, men har tendensen til at give dig selv skylden, så læs “FANGET AF EN PSYKOPAT” tag testen “TEGN PÅ AT DET KAN VÆRE ER EN PSYKOPAT”. Læs mine råd om hvordan du tackler din situation, hvordan du bygger dig selv op og ikke mindst hvordan du bedst forbereder dig på at bryde fri af dine lænker. Det kan også være, at du er en veninde eller et familiemedlem til en, hvor du kan se, at den er helt gal… Her kan du evt. læse eller fortælle om min beretning – Det kan være en isbryder til at få din veninde til at åbne op. Det er jo ikke alle der er lige gode til at være åben omkring deres privatliv og slet ikke hvis de er blevet pillet så meget fra hinanden, at de er flove over dem slet, flove over det de kan fortælle…Men åbner de op for posen, så hold dømmekraft og vurdering langt væk! Hvis du kommer til at lyde tvivlende, så vil de selv tvivle endnu mere på sig selv! HUSK DET!

Jeg lover jer her en hudløs ærlig beretning af min liv hvor jeg var “Fanget af en Psykopat”

Rigtig god læsning og pas godt på dig selv – S

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

# 01 Fanget af en psykopat – Indledning